Om os

"Concentrate on yourself. - - - Whatever you are, is all you can give away. That's very simple. You open your wallet you have a dollar: That's all you can give away. You open your mind and it's full of anger, hate and distrust, sadness: That's all you can give away. But if your mind's full of love, that's what you can give."

Sydney Banks

"Koncentrer dig om dig selv. - - - Uanset hvad du er, er det alt, hvad du kan give væk. Det er meget simpelt. Du åbner din pung, du har en dollar: Det er alt, hvad du kan give væk. Du åbner dit sind, og det er fyldt op af vrede, had og mistillid, tristhed: Det er alt, hvad du kan give væk. Men hvis dit sind er fyldt op af kærlighed, er det netop det, du kan give."


"To judge another is based on ego; to see another is based on wisdom." - Elsie Spittle
"To judge another is based on ego; to see another is based on wisdom." - Elsie Spittle

Baggrund & Uddannelser:


Helsepædagog:

Jeg er uddannet Helsepædagog fra Marjatta-seminariet/uddannelsescenter

Dette er en 4. årig godkendt pædagoguddannelse, som bygger på et holistisk menneskesyn.

Jeg har mere end 30 års erfaring inden for special området i arbejdet med både børn, unge og voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning, som pædagog og leder. Dette både i udlandet (Findland, USA og Wales) og i Danmark.

Sygeplejerske:

Jeg er uddannet Sygeplejerske fra 2015.

Som Sygeplejerske har jeg erfaring fra intensiv psykiatrien og somatikken. 

Mindfulness instruktør:

Jeg har flere kurser og uddannelser inden for Mindfulness og har også undervisnings erfaring i dette.

Jeg har udgivet bøgerne:

Ro og Nærvær til børn & Ro og Nærvær til dig. Jeg har afholdt kurser i dette både i børnehaver og i indskolinger. 

Yin Yoga instruktør:

Jeg er Yin Yoga instruktør og har flere års undervisningserfaring i denne meget meditative yogaform.

Inside out Practitioner:

Online cause - Jack Pransky.

Online uddannelse i en dybere forståelse af de 3 Principper, også kaldt: Indefra og ud forståelsen. Jack Pransky var en af de første i verden, der udbød uddannelser i dette og er grundlægger af: Center for Indside-Out Understanding. 

3. P Coach v. 3. P skolen: 

Igangværende uddannelse til Coach i forståelsen af de 3 Principper. Dette via 3 P. Skolen i Udsholt i Nordsjælland.

Jeg har igennem de sidste 5 år afholdt følgende kurser:

Lær` at slappe af, Mindfulness & Livsenergien, Ro og Nærvær, Hjertemeditation.

Andre kurser & erfaring med:

Low Arousal 1 +2, Safewards, Psykofysisk træning og Deeskalering 


At se med nye øjne og lytte med nye ører 

Når vi møder et andet menneske ud fra det vi ved, eller det vi tror vi ved, møder vi aldrig noget nyt, vi møder kun det kendte og vi ser aldrig helheden om det enkelte menneske. 

Derimod, når vi åbner os med nysgerrighed, ro og nærvær og giver plads til det vi ikke ved, det ukendte, vil vi kunne se mennesket med nye øjne i ethvert møde.

Alt det vi kender og ved begrænser os, alt det vi endnu ikke ved, åbner op for at se med nye øje, med friskhed og mere klarhed. Dette gælder både overfor os selv og overfor ethvert andet menneske møde. 

Der er uendeligt mange bevidstheder at møde et andet menneske ud fra og når vi åbner os for nyere indsigter, åbner vi for muligheden for at møde ethvert menneske gennem mere visdom og sundhed. 

Ethvert menneske har en indre sund kerne, en indre guidning og en stille indre visdom, som altid gerne vil udtrykkes. Dette er vores medfødte sundhed, vores medfødte psykologiske sundhed. 

Gennem 3 P Pædagogik kan du blive meget klogere på, hvordan du igennem mødet og samværet med andre kan bringe dette frem i både dig selv og den anden. 

"Everyone is doing the best they can giving the thinking they have that looks real to them." Sydney Banks

"Alle gør deres bedste, ud fra for den tankegang de har til rådighed og som virker ægte for dem."

Du vil lære at lytte med nye ører, at se med nye øjne og hjælpe ud fra ny indre visdom i dig selv. Du vil opleve, at ethvert øjeblik indeholder muligheden for at bringe det bedste frem i dig selv og andre. 

Du vil opleve, at det er mere simpelt end du umiddelbart tror. Det simple hjælper os til at nærme os hinanden, det komplicerede fjerner os fra hinanden. 

Jeg ønsker via denne forståelse at pege i mod en ny retning indenfor det pædagogiske og plejemæssige område.

Her vil vi sammen se dybere ind i elementer som:

  • Hvordan møder vi op i relationen?
  • Hvordan lytter vi, hvor lytter vi fra?
  • Har de ord vi taler betydning? - hvor taler vi fra?
  • Hvad ser vi, hvor ser vi fra?
  • Kan vi gøre mindre og være mere og samtidig opgradere kvaliteten af vores arbejde?
  • Hvordan fremmer vi fokus på mental sundhed og velvære.